En skærmbrille er en brille, der er specielt udviklet til at give dine øjne de bedste arbejdsforhold ved skærmarbejde. Med en skærmbrille kan du fokusere på skærmen, der er længere væk end den afstand, du almindeligvis holder en bog eller avis.
Brug ikke privatbrillen
Rigtig mange bruger deres private brille, når de arbejder foran computeren. Det kan give gener som hovedpine, rygsmerter, stivhed i nakke og skuldre samt træthed og svien i øjnene, fordi den private brille typisk ikke er tilpasset den synsafstand, der er til skærmen. På den måde kommer man ofte til at anstrenge øjnene og sidde uhensigtsmæssigt, for at få et klart billede på skærmen, og det kan resultere i de nævnte gener.
Skræddersyet skærmbrille
Udviklingen inden for skærmbrilleglas har gjort, at optikeren i dag kan tilpasse en skærmbrille efter brugerens personlige behov. Det betyder, at brugeren ikke længere behøver at tage brillen af og på i skiftende arbejdssituationer, som det var tilfældet tidligere. Med en skærmbrille tilpasset brugerens personlige behov, kan man se skarpt på skærm og tastatur, samt ud til en afstand af enten 1, 2 eller 4 meter afhængig af, hvilken type glas man vælger og ens behov.
Skab et godt arbejdsmiljø
En skærmbrille kan ikke alene hindre alle gener. Det er også vigtigt, at du tænker over den måde din arbejdsplads er indrettet på, både i forhold til belysning, skærmindstilling, arbejdsstilling og variation i de daglige arbejdsrutiner.
For dig som medarbejder
Arbejder du foran en skærm i to timer eller mere om dagen, har du mulighed for at få en skærmbrille, som din arbejdsgiver skal betale for. Ifølge dansk lovgivning skal din arbejdsgiver betale for en skærmbrille, hvis du sidder foran en skærm i minimum to timer, har en brille til almindelig brug og har brug for brilleglas med en anden styrke eller opbygning. Det er dog din arbejdsgiver, der bestemmer, hvor brillen købes og til hvilken pris. Du bør derfor undersøge, hvilken ordning din arbejdsplads har i forhold til køb af skærmbriller.
Sorgenfri Optik samarbejder med Danske ErhvervsOptik, så har din arbejdsgiver en aftale herigennem kontakt da den ansvarshavende for at få en rekvisition.
Ingen aftale?
Hos Sorgenfri Optik kan du som arbejdsgiver indgå en virksomhedsaftale. Med en virksomhedsaftale hos os kan du købe skræddersyede skærmbriller til dine medarbejdere til særlige priser. For at høre mere om vores skærmbrilleaftaler, er du velkommen til at kontakte os.
Vi er altid klar til at hjælpe dig
Hvis du skal have (nye) briller, og har nogle spørgsmål, så er du altid velkommen i butikken, eller du kan kontakte os på tlf. 4585 2729 eller e-mail mail@sorgenfrioptik.dk. Du kan også udfylde vores kontaktformular.
Book en tid til en synstest og få styr på synet
Vælg en optiker med tilfredse kunder
Se hvad vores kunder siger
En fremragede opblevelse finder man altid i Sorgenfri Optik Fantastisk stor udvalg af Kilsgaard Briller.
Such a great Guy and Team !! Amazing Optician .
Absolut professionel og personlig betjening – både for så vidt angår synsprøve og valg af stel.